”Hvor mange hold scorer 32 mål i Aalborg?” | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
29. april 2024
#SAMMENIRIBEESBJERG

Aalborg Håndbold – Ribe-Esbjerg HH
32-32 (14-15)


Selvfølgelig var Aalborgs hold præget af en vigtig kamp i næste uge i Champions League. Men det var altså Mikkel Hansen, Arnoldsen, Vrah, Landin og udelukkende spillere med landskampe på CV’et, der på hjemmebane over for 5.000 tilskuere skulle kæmpe hårdt for det ene point. Det første pointtab i hele sæsonen på den nordjyske hjemmebane. Det var en tilfreds cheftræner, Jesper Holm, der med en skadeplaget, smal trup så tilbage på et fornemt point i Aalborg:

”I lange perioder leverer vi det mest velfungerende forsvarspil, vi har set længe. Det er dét, der giver os de mange kontramål. Det var ligeledes afgørende, at vores målmænd havde gode redninger i afgørende situationer.

Vi spiller generelt klogt i angrebsspillet – får afsluttet fornuftigt. Hvor mange hold scorer 32 mål i Aalborg? Vi får i vigtige faser kampen spillet på vores præmisser – og vi glæder os utroligt meget til at spille en 6. og helt afgørende kamp i Slutspillet!”

Elvar Ásgeirsson og William Aar spillede flot i både forsvar og angreb – suppleret af Marcus Mørk i velfungerende indhop i front. Men godt suppleret af HELE TEAMET på og uden for banen. Med flotte aktioner og tre helt afgørende straffemål mod bl.a. Landin i de sidste 5 minutter sender vi holdets anfører, Mathias Jørgensen, i katapult som kampens spiller.

Mors-Thy Håndbold fik en sæk på 39-24 ude mod BSH, der kun havde æren at spille for. REHH ligger lige nu på 2. pladsen i slutspilspuljen og går i semifinalen med uafgjort eller sejr i ”Lille Balkan” næste søndag. Kampen spilles kl. 18.00 i Sparekassen Thy Arena. 


/Lars L


Målscorer:
Mathias Jørgensen, 11
William Aar, 7
Andreas Søgaard, 4
Marcus Mørk, 3
Sune Iversen, 2
Emil Grønbech, 2
Elvar Ásgeirsson, 1
Axel Franzén, 1
Marcus Dahlin, 1

Målvogtere:
Ágúst Björgvinsson, 10/40 (25.00%)
Niklas Kraft, 2/4 (50.00%)


 Vi har brug for en blå mur! 

Køb billet til den vitale kamp mod Mors-Thy lige her → MTH Billetsalg