200 menneskeer nød optakten | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
17. marts 2016
Som vanligt var der kræset for de omkring 200 gæster, der deltog i VIP-arrangementet i Invactor Arena i Ribe forud for opgøret mod Team Tvis Holstebro onsdag aften.
Skærbæk Kursus - og Fritidscenter havde leveret den lækre mad i form af mørbradbøf og kalkun med tilbehør i form af kartofler, ris og salat. Og Scandinavian Wine leverede lige så velsmagende hvide og røde hvine fra Mallorca. Den hvide havde en tilpas afdæmpet sødme, mens den røde var nøje afstemt til aftenens menu. Den er god til langt de fleste slags kød og oste.
Navnene er Vinyes Mortitx Blanc, mens den røde bærer navnet Rodal Pla De Mortitx. Der er tale om blandingsvine lavet på forskellige druer.
Direktør Jens Kristensen bød velkommen til arrangementet, og medlem af eliteudvalget, Sune Agerschou, fortalte om de seneste kontrakter med spillere, som du kan læse mere om andet sted på hjemmesiden.



Pecani havde skænket tre sæt fornemme ørestikker som gevinst i tipskonkurrencen, og vinderne blev: 1. Marianne Havsager, 2. Emil Jørgensen og 3. Jan Berggren.