Ribe-Esbjerg HH – Skjern Håndbold
21-29 (9-13)
Sæsonrekord i Blue Water Dokken. Forventningens glæde holdt kun i fem minutter. En ellers sæsonstærk Simon Birkefeldt går 3 gange igennem mellem back og fløj. Og brænder hver gang med rutineskud. Kollegernes svage afslutninger fulgte op. Så var Bonde i Skjern-målet varm. Lige det der ikke måtte ske.
Vi går en halv time frem. Lidt inde i anden halvleg. Anders Thomsen går i 7/6. Marcus Mørk (der i 1.halvleg havde scoret 2 gode mål) smider i 3 angreb i træk 3 afleveringer ind til Skjern forsvaret, der scorer i tomt mål. 2 spilleminutter er gået. Resten var måldeling uden nerve. Birkefeldt og Mørks aktioner over nogle få minutter kom til at definere kampen.
Det svage angrebsspil blev understøttet af mange udskiftninger. 6 minutter før tid kom åbenbaringen. Elvar Ásgeirsson scorer et fremragende mål efter et klassisk krydsspil sat op af William Aar og Emil Grønbech. Vi så alt for sjældent en sammenspillet kombination. Derfor kom mange af Bondes redninger på svage langskud, hvor man skulle spille sig selv op. Og det hjalp ikke, at en skadet Magnus Haubro uden skud var en skygge af sig selv.
Elvar Ásgeirsson var stærk. William Aar viste tegn på, at vi bør se hans dynamiske spillestil meget mere i angrebet. Birkefeldt og kollegerne i forsvaret skal have ros for flot spil gennem 60 minutter. Ingen lagde sig ned. Skjerns 29 mål behøvede ikke at have været en vinderscore.
Men respekt for Christoffer Bonde (52 %) og et bedre spillende Skjern-mandskab, der var med til at skabe en ”øv-kamp”. Der resterer to kampe ude mod Aalborg Håndbold og KIF Kolding. Jeg er sikker på, at vi ser et tændt REHH-mandskab, der ønsker at rejse sig – og slutte sæsonen af med to flotte præstationer.
/Lars L
Målscorer:
Elvar Ásgeirsson, 6
Andreas Søgaard, 3
William Aar, 2
Marcus Mørk, 2
Sune Iversen, 2
Jesper Lindgren, 1
Jesper Munk, 1
Jonas Larholm, 1
Magnus Haubro, 1
Marcus Dahlin, 1
Emil Grønbech, 1
Målvogter:
Ágúst Elí Björgvinsson, 8/32 (25,00%)
Man Of The Match:
Elvar Ásgeirsson
Man Of The Match er sponsoreret af Butcher
Elvar er sponsoreret af Phønix Tag Esbjerg
Fanklubbens Månedens Spiller:
Elvar Ásgeirsson
Elvar var dén spiller, som Fanklubben fandt bedst i april måned.
Elvar får her overrakt en gave fra Fanklubbens nyeste medlem, Terkel.
Da det var afgjort, at det var sidste kamp på hjemmebane, tog vi sammen med publikum afsked med Arnar Hálfdansson og Jesper Munk, som drager videre på nye eventyr efter denne sæson.
Vi siger tusind tak for denne gang og ønsker dem god vind fremadrettet.
Match- og Bold Partner:
Fotos: Photo-Andersen.dk
Facebook
Twitter
Instagram