3. bronzekamp venter forude | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
29. maj 2024
#SAMMENIRIBEESBJERG
2. DM-bronze kamp:

Ribe-Esbjerg HH - Skjern Håndbold
25-32 (10-16)


Kræfterne hos den smalle, flot fightende REHH-trup slap desværre op i aftenens kamp mod et stærkt spillende Skjern-mandskab. Det er dog endnu ikke ovre. "Slaget" blev tabt i aften, men vi har stadig mulighed for at vinde "krigen". Den mulighed skal vi prøve at gribe efter bedste evne, når vi i Skjern Bank Arena skal ud i den 3. og afgørende kamp på lørdag kl. 14:00.

REHH havde fem skadede bagspillere. Derfor blev Nichlas Hjort hentet ind til truppen fra SGI - Team Esbjerg U19. Nichlas er en spændende spiller med ”hurtige fødder” – og i flot udvikling. Han fik de sidste 10 minutter af kampen. I den tid nåede han både en flot scoring mod Bonde i Skjern-målet og en målgivende assist.

En flot debut på banen! Tillykke Nichlas!


Målscorer:
Jonas Larholm, 6
Emil Grønbech, 5
Mathias Jørgensen, 4
Marcus Mørk, 3
Andreas Søgaard, 2
Marcus Dahlin, 2
Jakob Frederiksen, 1
Axel Franzén, 1
Nichlas Hjort, 1

Målvogtere:
Niklas Kraft, 6/24 (25,00%)
Ágúst Björgvinsson, 3/15 (20,00%)


Man Of The Match: Jonas Larholm

Jonas er sponsoreret af Nørgaard Anlæg og NemByg A/S


På et ukendt tidspunkt fredag vil der på Skjerns hjemmeside blive åbnet op for sektion D, hvor udeholdet er placeret. Billetterne koster kun 32 kroner, da Skjern Håndbold fejrer sit 32-årige samarbejde med Skjern Bank, der har været hovedsponsor for dem i samtlige af de 32 år. Det er også en sponsor, som REHH og Skjern Håndbold har tilfælles. Hold øje med Skjerns billetsalg fra på fredag lige her → SKH - Billetsalg


Match Partner:



Bold Partner: