Ikke færre end godt 300 mennesker var samlet til et VIP-arrangement forud for topopgøret mellem os og KIF Kolding-København.
Der blev budt på et varieret program, hvor de mange gæster dels fik herlig mad fra Det Faglige Hus ledsaget af lige så dejlige vine fra Scandinavian Wine, og der blev givet optakt til dagens kamp af sportschef Sune Agerschou og cheftræner Claus Uhrenholt. Profil Design Trading præsenterede deres kollektion af bl.a. firmagaver, og direktør for Team Danmark, Michael Andersen, fortalte om samarbejdet med idrætten og specielt håndbolden.
Direktør Rikke Tangaa bød velkommen og glædede sig over det store fremmøde, hvor bl.a. Syddanske Medier og Sweetdeal havde inviteret mange gæster med.
Sune Agerschou udspurgte Claus Uhrenholt om den kommende kamp og spurgte bl.a., hvorfor REHH var med i toppen af ligaen.
Sune udspurgte Claus
Svaret lød prompte med et stort grin: - Fordi vi er bedre end de andre, og så kom tilføjelsen, der gik på, at spillerne har været dygtige og kloe, og vi har været heldige med ikke at have skader på de centrale spillere.
- Dertil kommer, at turneringsplanen har maget det sådan, ar vi indtil nu kun har mødt de hold, vi kan måle os med.
Michael Andersen.
Mikael Andersen glædede sig over det gode klubarbejde, der er rundt om i landet og det gode samarbejde, der er ikke mindst med Esbjerg Kommune. Han glædede sig desuden over det gode samarbejde med Dansk Håndbold Forbund og nævnte, at formålet med at sende dygtige idrætsudøvere ud til store turneringer i landet er at få medaljer med hjem.
Profil viste deres store, flotte sortiment.
300 mennesker samlet før kamp | Nyheder | REHH
2. oktober 2014
Facebook
Twitter
Instagram