Ribe-Esbjerg HH – Grindsted GIF Håndbold
D. 9. november kl. 18:00
GGIF har ikke de samme økonomiske muskler som de øvrige hold i ligaen. De overlevede i sidste sæson, hvor de overlod nedrykningen til KIF Kolding. De fik pointene på hjemmebane – og de fik masser af respekt. Fordi de evnede et veludført 7/6 spil over 60 minutter. Og de kom med alt, hvad de havde.
I denne sæson har de hentet to uafgjorte resultater hjemme mod Nordsjælland og Skjern. Onsdag aften blev til et snævert nederlag hjemme mod HØJ. Det er fortsat Kristoffer Vestergaard, der med masser af mål placerer sig blandt ligaens mest håndboldkloge bagspillere.
Cheftræner Marc Uhd oplever et Grindsted-mandskab, der i denne sæson spiller mere nuanceret med vekslende 6/6 og 7/6:
”Vi skal forholde os til meget mere hos Grindsted i denne sæson. De er ofte meget tæt på point. Men vi skal bestemt ikke give ved dørene søndag aften i Ribe Fritidscenter.
Det kræver, at vi sætter en god kamp sammen. Vi har i lang tid stået stærkt i forsvaret. Mod Aalborg fik vi skytterne godt i gang. Vi har indtil videre i sæsonen haft svært ved at sætte en hel kamp sammen med ligelig kvalitet i begge ender af banen.
Den udfordring skal vi løfte mod Grindsted og i de kommende kampe. For det er lige nu, at racet mod Slutspillet tager fart – i en liga, hvor alle slår alle.”
Vær med i Ribe Fritidscenter, når vi på søndag møder Grindsted GIF Håndbold → Billetsalg: REH-GGIF
Dørene åbner allerede kl. 15:00, da vi forvandler Hal 2 til en kæmpe fanzone med masser af aktiviteter, lækker mad og drikke. Vi håber på at se mange blåklædte REHH-fans både i fanzonen og i hallen – klar til kamp!
Håndbold bør opleves i hallen, men kan du ikke være til stede, så kan du følge kampen følges direkte på Tophåndbold Livescore
![]()
Fotograf: Photo-Andersen.dk
