background

U19: Ribe-Esbjerg vinder over Fredericia for anden dag i træk

 

U19 liga:

Ribe-Esbjerg HH – Fredericia HK
35-30 (18-7)

 


 

Dagen efter REHH’s sejr i Bambuni Herreligaen ude mod Fredericia HK stod den på endnu et opgør mellem de to klubber. Hér var det endnu engang Ribe-Esbjerg, der tog sejren, da de to klubbers U19-mandskaber mødtes. Holdets træner, Jonas Larholm, satte et ultraoffensivt forsvar op. Det havde de rødblusede østjyder svært ved at bryde igennem. Og når det lykkedes, stod Mads Iversen i målet i de første 30 min. med 50 + i redningsprocent.

 

Mads tog plads på bænken i anden halvleg, hvor REHH tog lettere på tingene og Fredericia sagde tak – uden at det på noget tidspunkt blev spændende.

 

Oliver Sundtoft, der var ligaholdets solstrålehistorie i kampen mod Grindsted GIF, blev topscorer med 12 mål. Efter en hård start i landets stærkeste U19-række var sejren nr. 4 i rækkefølge.