Ribe-Esbjerg HH spillede torsdag aften testkamp mod Skanderborg/AGF på neutral grund i Vinding Idrætscenter. Opgøret blev brugt til at afprøve forskellige ting i spillet, selvom holdet dagen forinden måtte sige farvel til Elvar, der er afsted med Island til EM.
Kampen startede jævnbyrdigt, men ved pausen var det Skanderborg/AGF, der havde bragt sig foran med 18-14. I anden halvleg fortsatte modstanderne med at sætte tempoet, og efter 60 minutter måtte REHH se sig besejret med cifrene 37-29.
Trods nederlaget gav kampen værdifulde svar og vigtige erfaringer, som kan tages med videre i den kommende ligakamp.
Næste opgave venter allerede torsdag den 5. februar, hvor Ribe-Esbjerg HH igen er i aktion i Bambuni Herreligaen. Her tager vi imod Nordsjælland på hjemmebane i Ribe Fritidscenter kl. 18:30, og vi håber på et tætpakket Fritidscenter.
Vi har brug for al den opbakning, vi kan få! – Køb din billet lige her
