background

Årets Spiller og Årets Frivillig er….

Alfred Jönsson og Jytte Lodberg

 


 

Sidste grundspilskamp på hjemmebane blev afviklet i går, d. 9. april, i Blue Water Dokken. Traditionen tro skulle Årets Spiller kåres og hyldes i hallen inden kampstart.

 

Om Årets Spiller sagde bestyrelsesformanden Rasmus Lynddahl følgende:

Han kom til REHH før denne sæson efter flere år i den svenske, tyske og danske liga. Han er den spiller i herreligaen, der har scoret 5. flest mål i åbent spil. Han er sæsonens topscorer i Ribe-Esbjerg med 123 mål. Og dertil kommer 60 målgivende assist. Han har således været direkte involveret i mere end hver fjerde scoring for REHH.

Han er en fightende, eksplosiv spiller – og en positiv personlighed både på og uden for banen, der har vundet både publikums og holdkammeraternes respekt.

 

Stort tillykke til Alfred Jönsson med titlen!

 



Alfred fik i dagens anledning overrakt et smukt ur fra Guldsmed Pecani
 


 

I pausen blev det tid til at kåre Årets Frivillig. Der bliver lagt vægt på mange ting, når en frivillig skal kåres og det er ingen hemmelighed, at kåringen er svær. Alle frivillige betyder unægtelig meget i klubben og de gør hver især et kæmpe stykke arbejde – stort tak til alle for det!

 

Administrations- og salgsmedarbejder Preben Andersen, der er i tæt kontakt med klubbens frivillige, sagde følgende om Årets Frivillig:

I REHH har vi et godt hold både på og udenfor banen. De gør et uvurderligt stykke arbejde for REHH. Det er svært at pege enkelte ud, når man har så godt et hold.

Personen, vi i dag kårer, udmærker sig ved at lave mange forskelligartede ting for klubben. Personen laver kaffe, saftevand, popcorn m.m. Vedkommende pakker også slikposer.

Du smitter af med dit gode humør på os alle, og inspirerer andre til at blive frivillig i REHH.

 

Stort tillykke – og endnu vigtigere: kæmpe tak – til Jytte Lodberg!

 



Jytte fik overrakt et diplom samt en smuk buket fra Blomster I Hjerting og et gavekort til Esbjerg City


Fotos: Photo-Andersen.dk
Klik på billederne for fuld størrelse