Andreas Søgaard forlænger med Ribe-Esbjerg HH! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
25. september 2023
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

     Andreas er i denne sæson personligt sponsoreret af Tiset Savværk


Den 24-årige stregspiller Andreas Søgaard og REHH har besluttet at lægge 2 år oveni den nuværende aftale, der udløber i 2024. Andreas vil derfor være REHH-spiller min. til 2026.

Andreas Søgaard havde i sidste sæson den første succesrige tid i REHH-trøjen. Han kvitterede med 105 mål (næstflest blandt stregspillerne i ligaen) og stærkt forsvarsspil. Anders Thomsen ser da også meget positivt på den nye aftale:

Andreas har vist sig at være meget værdifuld for os. Han er en arbejdshest, som man altid kan stole på. Han slider for holdet – og spillede stort set fuld tid i begge ender af banen i sidste sæson. Jeg ser ham langt oppe i hierarkiet blandt ligaens stregspillere!

Det er helt naturligt for mig at forlænge med REHH!” fortæller Andreas Søgaard.

Jeg er meget glad for den rolle, jeg har fået – med masser af spilletid og ansvar både i angrebet og centralt i forsvaret. Jeg fungerer godt i REHH’s samlede setup - og vil gerne bidrage til kontinuiteten i en spændende trup.

Og det er ikke mindst fokus på både det korte og lange lys i Ribe-Esbjerg HH, der matcher forlængelsen med Andreas Søgaard. Vi er stolte over, at Andreas har valgt at fortsætte hér.


Claus V. Madsen
Direktør