Dagens kamp mellem GOG og REHH havde stor betydning for begge hold.
En sejr til GOG vil bringe dem forbi REHH i bestræbelserne på at nå nærmere de attraktive 8 slutsspilspladser.
REHH var uden de 2 skadede spillere Pelle Schilling og Troels Jørgensen.
Særlig tydelig blev Troels Jørgensens fravær i kampens første kvarter.
I mangel på skud fra distancen blev REHH spillerne gang på gang fanget at GOG forsvaret, og der var intet flow i bagspillet.
2 mål, et brændt straffe og 2x2 min. Udvisning til REHH, gav GOG føring på 6-2, hvoraf 4 på kontra.
Mads Jepsen blev sat i spil og gjorde en markant forskel.
Tempo i bagspillet og flotte gennembrud og indspil af Jepsen, fulgt op af solidt forsvar med Frandsen eminent spillende i målet (3 ud af 4 straffe tager unge Frandsen), og Antonsen konstant fightende i forsvaret ,bragte REHH på vinderkurs og halvlegsstillingen var 10-9 i Ribe-Esbjergs HH favør.
I 2. halvlegs første ca.15 minutter havde REHH svært ved at holde momentum, men førte dog 15-13. Jacob Holm sendte et par missiler af sted fra distancen, men ellers kneb det gevaldigt at score hos GOG målmanden Frank Mikkelsen, som nåede en redningsprocent på 70 % ( ud af 10 skud)
Med 5 minutter tilbage var stillingen18-18 ,men et par uheldige valgte afslutninger uden den store kvalitet , plus en spiller for meget på banen 3 minutter før tid med efterfølgende 2 minutters straf afgjorde kampen.
GOG vandt 20-18.
Et bittert pointtab .
REHH spiller i dele af kampen flot angreb og forsvar, men udfaldene, som klart kommer i en kamp , var desværre for mange
Mads Jepsen scorer 4,Matias Helt 3, René Antonsen 3, Jacob Holm 3, Mark Nikolajsen 2, Morten Vium og Morten Nyberg hver 1
Topscorer for GOG blev Minik Dahl Høgh med 4
Mogens B
Facebook
Twitter
Instagram