”De tør spille håndbold på et meget højt niveau!” | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
18. december 2024
Foto: Photo-Andersen.dk | #sammeniribeesbjerg

Nordsjælland Håndbold – Ribe-Esbjerg HH
d. 19. december kl. 20:00


I kampen mod Sønderjyske var der for få REHH-spillere, der i det offensive holdt niveau over 60 min. Det gjorde en velspillende Morten Jørgensen med 6/6. Han ser frem til endnu en stor udfordring i Nordsjælland:

”Vi står defensivt flot i 45 min. mod Sønderjyske – holder dem nede på 25 mål. Det burde have været nok. Vi møder et spændende hold (Nordsjælland), der har sikret en flot kontinuitet fra ungdomsarbejdet og videre op. Det gælder såvel deres cheftræner som mange spillere, der har været med hele vejen.

De tør spille håndbold på et meget højt niveau, og de går efter chancerne. De kommer med stærke fløje og Mathias Campel som boldstærk styrmand. Der er mange, der byder ind. De dækker meget offensivt med fremskudte backs – og den udfordring skal vi tackle.”

Sidste kamp før vinterpausen er ekstrem vigtig. Selvfølgelig går REHH efter de to point, der mentalt kan betyde rigtigt meget. Kampen sendes direkte på TV2 Sport med optakt fra kl. 19:30 og kan samtidig følges via Tophåndbold Livescore.