Stående fra venstre: Jannick Mølgaard, Christian Ebbesen, Mads Krogsgaard, Valdemar Knudsen, Jacob Uldahl og Jacob Overgaard. Knælende fra venstre: Oliver Sundtoft, Nichlas Hjorth, Mads Iversen, Lukas Sørensen og Gustav Myrup
I sæson 24/25 er der blevet lagt endnu et lag på samarbejdet om talentudvikling mellem Ribe-Esbjerg HH og moderklubberne Ribe HK og SGI-Team Esbjerg HK.
Det har altid været et mål for REHH at integrere lokale spillere til ligaholdet. I sæson 24/25 finder vi de fire fløjspillere Mathias Jørgensen, Mads Aahus, Sune Iversen og Morten Jørgensen. Og målmand Mads Iversen.
Med det formål at sikre endnu stærkere talentmiljøer træner de to U19-hold sammen to gange om måneden. Som overbygning er der udpeget en Talenttrup på 11 spillere.
Spillerne i truppen bliver testet fysisk og følger et træningsprogram i REHH-regi. De supplerer ligatruppen til træning og kampe, når der er fravær i ligatruppen.
Jesper Holm har personlige samtaler med spillerne. Det handler om forventningsafstemning. Herunder er der fokus på den enkelte spillers dedikation til at passe skole – passe træning – passe fysisk træning.
Det kan forventes, at 3-4 spillere fra Talenttruppen vil få tilbudt en kontrakt med REHH, hvis de er attraktive for ligaholdet på sigt. Det er unge spillere, som REHH og moderklubberne gerne vil holde fast i - mens potentialet vurderes. Mads Iversen er den første fra Talenttruppen med ligakontrakt.
Der kan sagtens være spillere fra truppen, der ikke får tilbudt kontrakt – men hvor de senere udvikler sig så positivt, at det alligevel sker. Hver spiller udvikler sig forskelligt. Det er den fascinerende mangfoldighed.
Det er fornøjelse at kunne præsentere den første Talenttrup ovenfor.
/Lars L
Facebook
Twitter
Instagram