Nordsjælland Håndbold – Ribe-Esbjerg HH
25-29 (11-18)
Det er 4 år siden, at REHH har fået en sejr med hjem fra Sjælland. I et forsøg på at bryde denne ”sjællandske forbandelse” kørte truppen tirsdag aften til Sjælland og overnattede. Om det var den ændring, der fik bl.a. Ásgeirsson, Søgaard, Spanggaard og Mathias Jørgensen til at storspille i angrebet i første halvleg, kan vi ikke vide. Men REHH’s anfører oplevede den helt anderledes tur til en udekamp meget positivt.
Mathias Jørgensen:
”Vi gik og hyggede os sammen hele onsdagen, inden vi kørte den korte tur til Helsinge. Og vi blev endnu mere tætte i vores i forvejen fine holdkultur.
Vi er virkeligt tændte fra start. Vi spiller en næsten optimal første halvleg. Vores forsvar er blevet markant stærkere hen over foråret og leverer igen flot. Også angrebsspillet flyder i første halvleg, hvor vi får flyttet bolden godt rundt. Og Spanggaard hælder en masse bolde ud til mig, som jeg heldigvis får fornuftigt omsat (Mathias scorer 8/10).
Vi får den halvlegsføring, vi har spillet til i mange kampe – men ikke hentet. Det giver det forspring, vi lever af i anden halvleg, hvor vi holder fornuftig afstand, men hvor de haler ind på os og nervøsiteten og kampens vigtighed godt kan aflæses i vores afslutninger.”
Grindsteds uafgjorte hjemmekamp mod Sønderjyske betyder, at der i de sidste kampe i Kvalifikationsspillet stadig er alt på spil. Så ALLE, der har mulighed for at bakke REHH op, skal møde op lørdag den 3. maj kl. 15.00 i Ribe Fritidscenter, hvor der til kampen mod Grindsted er gratis adgang – hent blot en fribillet i vores onlinebilletsalg.
Målscorer:
Mathias Jørgensen, 8
Elvar Ásgeirsson, 5
Nicolaj Spanggaard, 5
Alfred Jönsson, 5
Andreas Søgaard, 4
Karl Wallinius, 1
Jonathan Würtz, 1
Målvogtere:
Niklas Kraft, 6/25 (24,00%)
Ágúst Björgvinsson, 1/7 (14,29%)
Kalder alle blå!
Vær vores vigtige 8. mand på lægterne i Ribe Fritidscenter på lørdag. Hent fribilletter lige her → Billetsalg: REH-GIF
*Sæsonkortholdernes pladser vil være reserveret til kampen
Gratis entré er lavet i samarbejde med LYNDDAHL Group og vores hovedsponsor Det Faglige Hus
Fotograf: Photo-Andersen.dk