Nordsjælland Håndbold – Ribe-Esbjerg HH
29-25 (15-13)
16 redninger til hjemmeholdet mod 6 til REHH fortæller historien om et smertefuldt efterår for REHH i herreligaen. Desværre er det ikke kun de manglende redninger, der har sendt REHH på juleferie i nedrykningens brændpunkt. Det har i høj grad været manglende kvalitet i angrebsspillet, der har givet modstanderne mange kontramål og skud mod tomt mål, når der har været spillet 7/6. Det var præcis det, der skete i aftes i Helsinge, hvor flere af spillerne i bagkæden ikke var i nærheden af det, vi ved, de kan.
Endnu engang var det de sidste 5-7 minutter, der afgjorde kampen. Den manglende tiltro til tingene og egne evner blev igen overskriften på den periode i enhver håndboldkamp, hvor pointene fordeles.
Ny træner og en måneds pause må meget gerne sende både energi og kvalitet ind i truppen hos ALLE spillere på samme tid. Selvfølgelig kommer pointene! Første mulighed er en gyser i Grindsted d. 8. februar kl. 14.30. Vores første hjemmekamp i det nye år er d. 20. februar, når vi møder TMS Ringsted i Blue Water Dokken.
Målscorer:
Alfred Jönsson, 7
Mathias Jørgensen, 6
Elvar Ásgeirsson, 4
Morten Jørgensen, 3
Karl Wallinius, 2
Andreas Søgaard, 1
Jonathan Würtz, 1
Nicolaj Spanggaard, 1
Målvogtere:
Niklas Kraft, 5/21 (23,81%)
Ágúst Elí Björgvinsson, 1/12 (8,33%)
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og godt nytår!
Facebook
Twitter
Instagram