Der spilles om 4 point i Kolding onsdag aften! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
10. december 2024
Foto: Photo-Andersen.dk | #sammeniribeesbjerg

KIF Kolding – Ribe-Esbjerg HH
d. 11. december kl. 19:00


Det er de to hold, der har skuffet sig selv og andre mest i ligasæsonen indtil nu. En såkaldt 4-points kamp venter, når nr. 12 og 13 mødes onsdag aften i Sydbank Arena. Tabellen fortæller, at REHH står stærkest i offensiven og KIF i defensiven.

Jesper Holm har set et KIF-hold, der ligesom REHH har skullet slide for pointene. De har som REHH været ramt af mange nederlag.

”De var tæt på point mod Nordsjælland. KIF er et homogent hold med en velspillende Norlyk på højre back og to målmænd, der på dagen kan afgøre kampe. Når deres 7 mod 6 lykkes, kan alle hold få det svært.

Vi har primært fokus på os selv. Vi skal fortsætte i angrebet med den fart og det tryk, vi har vist i de sidste kampe. Og så siger det sig selv, at vi skal have sat en prop i forsvaret. Aftalerne skal sidde i skabet, så vi optimerer arbejdsbetingelserne for vores målmænd”.  

Der er ingen grund til at tale udenom. Det er for begge hold en nøglekamp.


Der er allerede en masse, der sætter kursen mod Sydbank Arena i morgen! Vil du med og hjælpe til fra lægterne, så køb din billet her → Billetsalg: KIF-REH
Udebaneafsnittet er placeret i M4 og M5 - vælg Kategori B for at finde en plads dér.

Vil du med fanbussen til Kolding? Så send en sms til fanklubformanden Kim Arnsbæk på 66507770 senest kl. 15:00 i dag, d. 10/12. Der er påstigning ved både Ribe Fritidscenter (kl. 17:00) og Blue Water Dokken (kl. 17:30).

Priserne for at komme med fanbussen er inklusiv billet til kampen:
Medlemmer:
Voksne: 80 kr.
Børn under 13 og studerende: 55 kr.
- Har du allerede købt billet, så kan du som medlem komme med fanbussen gratis
Ikke-medlemmer:
Voksne: 130 kr.
Børn under 13 og studerende: 105 kr.

Sidste hjemmekamp i 2024 er d. 14. december i Ribe Fritidscenter, hvor vi tager kampen op mod Sønderjyske Herrehåndbold.

KØB BILLET HER