Ribe-Esbjerg HH – Fredericia HK
29-30 (13-19)
Ágúst Björgvinsson stod med flotte 16 redninger (37 %) mod Fredericias 8 redninger. Det burde have været afsættet til endnu en hjemmesejr. Især fordi der var ændret i startopstillingen, hvor William Aar og Elvar Ásgeirsson startede sammen – og sprudlede. 7-4 blev til 7-7 da højresiden brændte 3 i træk. I stedet for at skifte ud på højre back, tog REHH timeout v. 11 min og gik over til en ikke fungerende 7 mod 6. Rytmen var væk. 13-19 ved pausen.
I anden halvleg var det igen Aar og Ásgeirsson, der spillede flot – og sammen med Morten Jørgensen og Søgaard hentede Fredericia. Men desværre havde både Birkefeldt og Grønbech på højre back (i det offensive spil) en offday med tilsammen 3 mål. Den skævbalance kostede. Heller ikke Larholm havde dagen. 2 brændte straffekast (fordelt på begge straffeskyttere) var ligeledes kampafgørende.
Stolpe ud blev REHH’s Waterloo. De sidste 4 minutter gav et straffemål til Fredericia og – igen - 2 stolpeskud til REHH. Det sidste i absolut sidste sekund. Endnu et et-måls nederlag på 4 dage. Ærgerligt at REHH med de to nederlag nu går til vinterpause i det tætte midterfelt.
De to smalle sidste sekunders nederlag – og et i øvrigt stærkt efterår - fortæller samtidig, at REHH i den grad er klar til at tage alle kampe op – mod hvem som helst. Lad det være fortællingen hen over nytår.
Og så venter den spændende kvartfinale onsdag aften mod GOG om adgangsbilletten til Santander Final4. Kampen vises på TV2 Sport med optakt fra kl. 20:10.
/Lars L
Målscorer:
Elvar Ásgeirsson, 7
William Aar, 7
Morten Jørgensen, 5
Andreas Søgaard, 3
Mathias Jørgensen, 2
Emil Grønbech, 2
Jonas Larholm, 1
Ágúst Björgvinsson, 1
Simon Birkefeldt, 1
Målvogtere:
Ágúst Björgvinsson, 16/43 (37.21%)
Niklas Kraft, 0/2 (00.00%)
Man Of The Match: Ágúst Elí Björgvinsson
Ágúst er sponsoreret af Restaurant Parken og JydskeVestkysten
Fanklubbens Månedens Spiller: Elvar Ásgeirsson
Elvar er sponsoreret af Phønix Tag Esbjerg
Match Partner:
Facebook
Twitter
Instagram