UGENS PORTRÆT Ronnie Mathiasen er en af de spillere, der var med til at bringe holdet fra 1. division til ligaen.
Ronnie har altid været en fast klippe på holdet indtil han blev langtidsskadet.
I øjeblikket kæmper Ronnie for at vende tilbage til banen, og han fortæller, at der hele tiden sker små fremskridt, så han ser fortrøstningsfuldt på situationen selv om det er brandirriterende at være skadet.
At det blev håndbold, Ronnie valgte som sin sportsgren, faldt ifølge ham selv helt naturligt, da han kommer ud af en håndboldfamilie.
Ronnie er født i Horsens og bor i dag i Esbjerg. Han har spillet håndbold i HK 73, Rask Mølle, Skanderborg Håndbold, Vejle Håndbold og nu Ribe-Esbjerg HH, hvor han nåede at spille sammen med broderen Dennis, der har lagt håndboldskoene på hylden.
- Jeg startede som fem eller seks årig, og jeg prøvede som mange andre masser af sportsgrene, men da jeg skulle vælge, blev det håndbolden. Så jeg har spillet næsten hele livet, og jeg har ikke fortrudt det. Det giver mange gode oplevelser, siger Ronnie selv.
- Kan du konkretisere nogle af dem?
Ronnie tager en lille tænkepause, før han svarer: - Det er svært. Da vi spillede for fuldt hus i Esbjerg i dokken var rigtigt fedt. Jeg tror, det var mod Skjern og Kolding. Og der var det år, hvor vi rykkede op. Det var en fantastisk sæson. At gøre det suverænt og spille på et rigtig godt hold.
- Men der går jo meget tid med det?
- Der går meget tid med det. Men jeg synes, det er det værd. Man skal jo gøre op med sig selv, om man vil bruge så meget tid på det, når man vælger, det skal være på topplan.
- Jeg mener, det har været det værd. Jeg har ikke fortrudt det. Når man bruger så meget tid på det, skal et også være noget, mabrænder for, som jeg gør.
- Hvad med familien?
- Familien skal være indforstået med det. Jeg har en forstående kæreste, der selv har spillet håndbold. Hun ved hvor meget tid, det kræver i den bedste række. De er selv med ude at se kampene og kan lide at følge med.
- Hvordan er det at være udenfor med en langtidsskade?
- Det er rigtig træls at være ramt af skader.
- Hvordan går det med skaden?
- Der er fine fremskridt dag for dag. Det går bedre og bedre med at løbe. Jeg bygger på med retningsskifte og sådan noget, og jeg håber nu at kunne træne mere og mere med.
- Men det er vildt frustrerende, når man ikke kan være med de andre til træning og på banen og spille de sjove kampe. Det er jo det, man træner for, og det er ikke sjovt at sidde ude. Men det gør det lidt nemmere, når det går godt. Men til gengæld prøver jeg at hjælpe til med træning og det jeg i øvrigt kan.
- Hvad går fritiden med?
- Min skole og familien. Det er det. Så er tiden brugt, når de ting er prioriteret, fortæller Ronnie Mathiasen.
Ronnie er netop startet på andet år på lærerstudiet i Esbjerg, og det kan ifølge ham fint kombineret med det at være håndboldspiller på eliteplan.
Facebook
Twitter
Instagram