Ribe-Esbjerg HH mødte fredag aften Nordsjælland Håndbold, i hvad man må betegne som en 4-pointskamp. Inden aftenens kamp var Nordsjælland Håndbold 1 point fra Ribe-Esbjerg HH på 13. pladsen. Så det så ud til, at det var en tiltrængt sejr for begge hold, som begge kun havde formået at slå den klare bundprob i Boxer Herre Ligaen, nemlig oprykkerne fra Skive fH.
På papiret var det svært at finde en favorit, men med en godt fyldt Invactor Arena måtte Ribe-Esbjerg HH dog betegnes som værende favorit grundet hjemmebanefordelen.
Startopstilling for Ribe-Esbjerg HH var; Sebastian Frandsen på målet, Pelle Schilling venstrefløj, Troels Jørgensen venstreback, Andreas Stryger playmaker, Phillip Holm højreback, Morten Vium højrefløj og Kasper Nielsen på stregen i angrebet, og Rasmus Bertelsen skiftede med Andreas Stryger i forsvaret.
Det var en slagkraftig offensiv, men også en meget god forsvarskæde Ribe-Esbjerg HH kunne stille til start med i aften.
Det så også godt ud! Pelle Schilling startede med lyn og torden og satte Ribe-Esbjerg HH’s to første mål ind fra meget spidse vinkler udefra venstre fløj. Men Nordsjælland Håndbold fulgte trop, og Ribe-Esbjerg var ikke i stand til at skabe sig en føring. Phillip Holm fulgte trop og lavede de næste 2 mål for Ribe-Esbjerg HH.
Men dét, der så så godt ud i starten, endte med at blive en rigtig svær start, og Nordsjælland Håndbold kom foran 4-7 efter 11 minutters spil. Det hjalp heller ikke, at Ribe-Esbjerg HH ikke var i stand til at udnytte deres overtal, da Nordsjælland Håndbold får en 2 minutters udvisning i det 12. minut, og overtalet ender derfor uafgjort.
Dette fortsatte de næste minutter, og Claus Uhrenholt blev nødt til at kalde offside ved stillingen 7-12 efter knap 20 minutter spillet.
Efter dette kom der et lyspunkt. Rasmus Lind nupper et straffe ved stillingen 8-13, men Ribe-Esbjerg formår ikke at udnytte momentumet, og Nordsjælland kommer foran med 7 mål kort inden halvleg. På trods af store chancer mod enden af 1. halvleg, så koster to store fejl i angrebet dyrt, og Ribe-Esbjerg og Nordsjælland Håndbold går til pause til stillingen 10-18.
2. halvleg starter ligesom første, og Rasmus Lind har nogle super redninger, som giver fornyet håb for hjemmebanepublikummet. Morten Nyberg, som lige er kommet tilbage fra skade, følger trop og scorer straks et mål og fremtvinger straffe i angrebet efter. Men lige meget nytter det, da Nordsjælland Håndbolds målmand med nr. 20, Kristian Dahl Pedersen, disker op med den ene redning efter den anden. Og i løbet af halvlegen bliver det sværere og sværere for Ribe-Esbjerg HH at trænge igennem. Dette resulterer i en føring på hele 11 mål efter 15 min. spillet, da det står 13-24 til Nordsjælland Håndbold.
Ribe-Esbjerg HH får dog halet lidt ind på Nordsjælland Håndbold i løbet af de sidste 15 minutters spilletid. Ind kommer Sebastian Frandsen på mål, som disker op med nogle gode redninger. Mark Nikolajsen har erstattet Pelle Schilling på venstrefløj, og han får reduceret til 18-25 i en rigtig god periode for Ribe-Esbjerg HH.
Ribe-Esbjerg HH får pillet lidt af den store føring, og Mads Overgaard scorer sidste mål i kampen til slutresultatet 20-27 til gæsterne fra Nordsjælland Håndbold. Det blev desværre ikke den aften, som tilskuerne i Invactor Arena havde håbet på, men om end, så fik Ribe-Esbjerg afværget ydmygelsen og spillede nogle gode sidste 10 minutter af en velbesøgt håndboldkamp i Invactor Arena.
Topscorer for Ribe-Esbjerg HH blev Phillip Holm, med 5 mål.
Målscorer Ribe-Esbjerg HH. Phillip Holm 5, Pelle Schilling 3, Troels Jørgensen 2, Mads Overgaard 2, Jacob Holm 2, Mark Nikolajsen 2, Rasmus Bertelsen 1, Kasper Nielsen 1.
Målscorer Nordsjælland Håndbold. Nicolai Pedersen 6, Cornelius Aastrup 6, Dan Hansen 3, Nichlas Poulsen 3, Jonas Løkken 3, Lasse Uth 2, Morten Thrane 2, Anders Mose 1, Oliver Roepstorff 1.
Facebook
Twitter
Instagram