Elna fik blomster | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
13. september 2016


Uden de mange, aktive frivillige var det ikke muligt at at afvikle vores hjemmekampe. Hverken i Invactor Arena eller i Blue Water Dokken.
De frivillige gør hver i sær en kæmpe indsats med alt det praktiske, og en af de, der møder trofast op, er Elna Mauritzen. Sammen med sin gemal Svend Aage Mauritzen er Elna trofast medhjælper til hjemmekampene.
Elna Mauritzen har netop rundet de 70 år, men det afholder hende ikke fra at give en hånd med, og i anledningen af fødselsdagen fik Elna overrakt en buket blomster af REHH's netværks- og eventansvarlige Orla Dahl forud for pokalkampen mod Århus.
Også herfra skal lyde et tillykke og tak for hjælpen.