”En af de sværeste udebaner venter”! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
21. september 2023
#SAMMENIRIBEESBJERG

Fredericia HK – Ribe-Esbjerg HH
den 22. september kl. 19.00


Fredericia HK har siden sidste sæsons bronzemedaljer hentet yderligere forstærkninger. Ikke mindst Sebastian Frandsen i målet og Sebastian Henneberg til bagkæden. Anført af fangruppen HK Ultras er én af de sværeste udebaner rammet ind. Det ved Anders Thomsen alt om:

”Fredericia er historisk bedst i egen hule. Og med markante forstærkninger i målet, i bagkæden og på stregen, så venter der en svær opgave. Jeg forventer, at vi har lagt en haltende halvleg mod Skanderborg-AGF bag os.

Nu handler det om at finde takterne frem fra de første kampe og spille helt frit og direkte. Vi har tidligere haft held til at smide grus i maskineriet hos en stærk modstander. Det vil vi endnu engang forsøge på fredag!”

Vi har i Fredericia brug for, at alle mand i bagkæden byder ind. Selvfølgelig gør de det! Kampen spilles i thansen Arena.


/Lars L


Har du lyst til at være den 8. mand på lægterne, så kan der købes billet her → FHK Billetsalg
Kampen kan følges på Tophåndbold's Livescore via deres hjemmeside og i deres app.


Næste hjemmekamp er fredag d. 29. september, hvor der i samarbejde med Esbjerg Kommune er fri entré, når vi møder Nordsjælland i Ribe Fritidscenter.

Det kræver billet at komme ind - fribilletter kan hentes fra lørdag d. 23. september kl. 09:00 lige her → Billetsalg