Det er en nøglekamp, Ribe-Esbjerg HH i morgen, lørdag eftermiddag (25. februar 2017) skal ud i på Fyn.
Modstanderne er GOG, og det bliver bestemt ikke nogen let opgave.
Kampen blev ikke mindre vigtig af, at Mors-Thy Håndbold i dere sidste kamp slog BSV på hjemmebane, og dermed kom Mors-Thy Håndbold tre point foran os.
Med sidste mandags nederlag til Tønder in mente er det meget vigtigt at hente to point på Fyn, da GOG og vi ligger a point på henholdsvis 8. og 9. pladsen medens HC Midtjylland og KIF Kolding København ligger på pladserne lige over også med 20 point.
GOG er som skrevet ikke nogen let modstander og slet ikke på hjemmebane, hvor et stort, trofast og entusiastisk publikum er med til at bakke holdet op.
Som vi har GOG intentioner om at komme med i slutspillet, og derfor vil der blive både givet og taget i kampen.
En af de ting, GOG er kendte for, er kontraangrebene, og derfor er det af største vigtighed, at vores angreb bliver gennemført med fornuft, og at bolden holdes i gang, til den rigtige chance byder sig.
Vores forsvar har hidtil vist styrke, selv om der måske lige blev lukket rigeligt med mål ind i kampen mod Tønder. Men kan forsvaret holde niveau fra de foregående kampe, og kan angrebet udnytte de mange chancer, der kommer, er der absolut mulighed for en sejr.
Facebook
Twitter
Instagram