Nikolaj Enderleit fra TM Tønder er i dag blevet kåret til Årets Mandlige Talent 2016/2017.
Som bekendt skifter Nikolaj fra TM Tønder til Ribe-Esbjerg HH fra næste sæson.
Det var Håndbold Spiller Foreningen, som i samarbejde med Paul Mitchell hårprodukter og Job4player - vindertyper til erhvervslivet - der kårede Enderleit.
Kåringen er sket ved, at spillerne fra 888 Herreligaen, herrernes 1. division samt de udlandsprofessionelle har stemt på, hvem de mener, der har gjort sig fortjent til at blive Årets Mandlige Talent 2016/2017. Nikolaj Enderleit vandt afstemningen ganske sikkert, da han tegnede sig for 43 % af stemmerne.
- Det er meget flot og en stor pris til vores nye spiller, siger formand for elitebestyrelsen i REHH, Sune Agerschou.
Håndbold Spiller Foreningen ønsker talentfulde Nikolaj Enderleit stort tillykke med den flotte og velfortjente kåring, og herfra skal der ligeledes lyde et kæmpe stort tillykke.
Facebook
Twitter
Instagram