En spændende sæson i Boxer Herreligaen er overstået, og efter en forhåbentlig god sommer tager vi fat på endnu en spændende, ny sæson.
Som bekendt blev vi i Boxer Herreligaen, og forberedelserne til den nye sæson har været i gang i lang tid.
Det ligger fast, at vi tager afsked med otte gode og trofaste spillere, som hver på deres post har udført et stort arbejde for Ribe-Esbjerg HH både på og udenfor banen.
De otte er stregspiller Mads Overgaard, fløj Morten Vium, målmand Sebastian Frandsen, målmand Rasmus Lind, back Andreas Madsen, stregspiller Kasper Nielsen, back Troels Vejby Jørgensen og playmaker Andreas Stryger.
- Der er al mulig grund til at sige tak til de otte for den indsats, de hver i sær har udført gennem kortere eller længere tid. De har alle på hver deres post haft betydning for holdet og de resultater, vi har opnået, og vi ønsker hver enkelt held og lykke fremover, lyder det fra cheftræner Claus Uhrenholt.
Samtidig med, at vi siger farvel til de otte, er den sportslige ledelse i fuld gang med at bygge et nyt hold op bestående af ”gamle” og nye spillere.
Af nye spillere er der indtil videre skrevet kontrakter med fløjspiller Sonny Landberg, vores egen fløjspiller Lasse Nikolajsen, målmand Jonas Hansen, målmand Søren Haagen, back Akutaaneq (Aku) Kreutzmann og stregspiller Søren Tau.
Facebook
Twitter
Instagram