Der blev sagt god dag og farvel til to formænd, da omkring 250 erhvervsfolk og andre gæster mødtes til et VIP-arrangement forud for mandag aftens kamp mod SønderjyskE.
Lars Lundgaard fik blomster af Holger Refslund
Advokat Holger Refslund er, som det fremgår andet steds her på siden, valgt som ny formand i stedet for stifteren af Ribe-Esbjerg HH, Lars Lundgaard, og selv om bestyrelsen tidligere har taget afsked med Lars Lundgaard, var der en stor buket blomster fra Holger Refslund til Lars Lundgaard ledsaget af en stor verbal tak for den indsats, Lars har ydet for REHH.
Holger Refslund fik blomster af Rikke Tangaa
Og fra direktør Rikke Tangaa var der en stor buket og et velkommen til Holger Refslund.
Han fortalte, at bestyrelsen er trukket i arbejdstøjet, og at den vil bestræbe sig på at være en synlig bestyrelsen, ligesom den hurtigt vil melde ud, hvilke planer, bestyrelsen har.
Masser af god mad
- og fine gaver.
De 250 gæster kunne i øvrigt glæde sig over at smage det nye koncept, Hotel Scandic Olympic i Esbjerg har lanceret i køkkenet. Der blev serveret en fornem middag beståelse af Black Angus med en pastasalat, en grøn salat, et par slags dressing og brød samt en dessert med æbler og rabarber.
Scandinavian Wine leverede - sædvanen tro - nogle gode vine fra en spændende vingård i Californien, og fra Profil Design Trading var der fine gaver til den konkurrence, der traditionelt gennemføres ved disse arrangementer.
God dag og farvel til formænd | Nyheder | REHH
23. november 2015
Facebook
Twitter
Instagram