Træningskampen onsdag aften i Bramming mod Mors-Thy Håndbold blev ikke alene en god træningskamp, men det blev også et god dag til vores nye spiller, Rasmus Boysen, der kommer fra Tønder, og det blev et interessant bekendtskab med Benjamin Holm, der er af "egen avl" og som netop er blevet seniorspiller. Benjamin har tidligere trænet med sammen med ligaholdet, men det var første gang, han var på banen i kamp.
Kampen mod Mors-Thy endte med en sejr til os på 23-21 efter 10-12 ved pausen.
For REHH's angreb var der tale om de brændte chancers kamp. Holdet spillede sig til rigtig mange chancer, men det kneb med at omsætte de mange chancer i mål, da skytterne for ofte skød direkte på Mors-Thy's målmænd, og dermed blev livet gjort lettere for de to keepere, end nødvendigt var. Med til billedet hører dog også, at de stod en god kamp.
Der blev prøvet mange formationer og kombinationer af på vores hold, og specielt i anden halvleg kom der styr over spillet i både forsvar og angreb.
Rasmus Boysen i gennembrud
Rasmus Boysen blev et behageligt bekendtskab. Ikke alene scorede han tre gange, men han demonstrerede også nogle specielle skudvarianter, der formentligt har været medvirkende årsag til, at han blev topscorer i Tønder.
Benjamin Holm viste også gode takter og kom på scoringslisten med et mål.
Brian Holm i angreb
For holdet som helhed var der tale om mange gode detaljer på trods af de mange brændte chancer.
For os blev Pelle Schilling topscorer med 4 (2) mål, Jacob Holm 3, Rene Antonsen 3, Rasmus Boysen 3, Morten Vium 2, Andreas Madsen 2, Matias Helt 1, Morten Nyberg 1, Alexander Nielsen 1, Benjamin Holm 1, Phillip Holm 1, og Rasmus Bertelsen 1.
Udvisninger: REHH 1, Mors-Thy 3.
Tilskuere: 100
Foto: Mogens B.
God dag til Rasmus Boysen | Nyheder | REHH
6. maj 2015
Facebook
Twitter
Instagram