Der er ingen tvivl om, at Skjern er favoritter med alle deres profiler, men omvendt kan en trods-reaktion oven på kampen på Mors give vores drenge den energi og vilje, der skal til for at få en god kamp mod Skjern.
- Kampen mod Skjern er lige så stor en mundfuld som kampene mod KIF Kolding København, Holstebro, og Ålborg. Skjern er et godt hold med stor fysik i deres forsvarsspil. Og det er hold med stor rutine ikke mindst i forhold til vores, siger cheftræner Claus Uhrenholt.
Claus siger videre: - Det er lige som mod KIF. Vi skal ud og se, om vi kan finde den gode præstation både som hold og som individuelle spillere. Den enkelte skal præstere til max, og scoringsprocenten skal op på rimelig højt niveau.
- Vi skal være langt, langt skarpere til at putte de store chancer i mål end vi var på Mors. Hvis vi ikke er det, kan vi godt gå hen og få en snitter.
- Men vi har jo vist, at vi kan spille lige op med de store?
- Skjern dækker en tand bedre op end i hvert tilfælde Ålborg. De har et frygtindgydende forsvar, hvis de har rådighed over alle spillere. Vi skal have en god defensiv og god målmandspræstation, og så skal vi have nogle af de lette mål ved at løbe contra. Ellers får vi det meget svært. Så kommer vi til at slide i det samtlige 60 minutter.
- Men det er en af de kampe, som vi bare kan gå ind og spille. Ingen forventer vel noget af os ud over en god præstation på hjemmebane. Ingen regner vel med, at vi vinder.
- Vi skal gribe chancen og være gode, når mulighederne byder sig. Vi har ikke været gode nok til at lukke tingene, når muligheden var der indenfor de sidste ti minutter. Kampen er en kærkommen mulighed for at spille skuffelsen af sig efter Mors-kampen. Jeg kan mærke, at skuffelsen stadigvæk hænger både hos mig selv og holdet. Forhåbentligt får vi en trodsreaktion, der giver en god præstation, siger Claus Uhrenholt.
Om skadessituationen siger Claus, at med hensyn til Rasmus Berthelsen er det endnu uvist, om han spiller torsdag, mens de øvrige skulle være klar.
Facebook
Twitter
Instagram