Hvor kommer REHH-målene fra? | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
29. januar 2024
Foto leveret af Photo-Andersen.dk


18 kampe i Grundspillet er afviklet. Ribe-Esbjerg har scoret 557 mål – som det 3. mest scorende hold i ligaen. William Aar står som 6. mest scorende spiller for 100 mål. Elvar Ásgeirsson har i REHH leveret flest assist (51). Et kig i statistikkerne fortæller, hvor de mange mål i åbent spil (ex. straffe) kommer fra:

  • Fløjspillerne: 111 mål = 22 %
  • Stregspillerne: 80 mål = 16 %
  • De højrehåndede venstre backs og playmakere: 213 mål = 42 %
  • De venstrehåndede højre backs: 96 mål = 19 %
  • Målmændene: 5 mål = 1 %.

Men oplevelsen af en fascinerende håndboldkamp er også:

  • Spillernes løbemønstre, aftaler og evner til at skabe rum - og give andre scoringsmuligheder – der jo ikke noteres på statistiklister.
  • Stregspillernes kamp for at screene og skabe plads, der ikke tæller med som assist.
  • Målmands-redningen og det smarte forsvarsspil - hurtig kontra - uden registrering.
  • Den håndboldfaglige strategi og udførende taktik – suppleret af den intuition for muligheden for gennembrud eller aflevering, som ingen har set komme.

En håndboldkamp kan heldigvis både aflæses og opleves i statistikkerne OG alt det, der ikke kan lægges ind i et skema.


/Lars L