Som vanligt blev der kræset om gæsterne, da sponsorer og samarbejdspartnere mødtes til VIP-arrangementet i Carlsberg Lounge forud for fredagens opgør mod Skjern.
Gæsterne hyggede sig, og der blev ræset om dem af Esbjerg Conference Hotel i samarbejde med slagter Theilgaard og Scandinavian Wine.
Esbjerg Conference Hotel leverede en dejlig menu bestående af rejesavarin med aioli og salater, rørt laksetarter med kapers, purløg og rygeost, okse bresaula med persille pesto og ovenbagte tomater.
Hovedretten var langtidsstegt kalvebryst med rosmarin og kalveglace, stegte kartofler med citron timian, rød spidskålsalat med æbler, sennep, honning og olivenolie, edamame bønne med kartoffel og krydderurt salat.
Desserten var Gateau Marcel med chokolademousse, lune pandekager med rørsukker og marmelade samt blommetrifli med vanilje creme.
Scandinavian Wine serverede en hvis vin fra Alsace, der absolut var et behageligt selskab både til forretten, men som absolut også vil gøre sig alene som en forfriskning. den røde vin var en spansk fra området Rioja. Også et særdeles behageligt bekendtskab. Rioja-vine kan være temmelig krydret, men denne vin havde en fantastisk fin balance, og det er ikke uden grund, at den er guldvinder på Europas største vinmesse.
Kim Nikolajsen kunne byde gæsterne velkomne,og han interviewede de to trænere, Henrik Kronborg fra Skjern, og vores egen Claus Uhrenholt. Kronborg var ikke meget for at give et bud på resultatet, for sidst han gjorde det, tabte hans hold, og det skulle jo nødigt gentage sig. Det hjalp som bekendt ikke Skjern meget.
Fra Profil Design var der flotte gevinster i lotteriet, og præmierne gik til: 1. Anni Voetmann, 2. Anne Marie fra Murer Egon. 3. Jørgen Jepsen, RFC.
Præmierne fås ved kontakt til kontoret.
Hyggelig optakt til dejlig sejr | Nyheder | REHH
24. september 2016
Facebook
Twitter
Instagram