Samtidig med, at Ribe-Esbjerg HH indtager en flot fjerdeplads i 888ligaen, kan klubben nu også glæde sig over at have november måneds spiller i 888ligaen.
Det er Jacob Holm, der løber med æren, efter at venstre backen i fire kampe i november blandt andet har scoret 27 mål på 43 forsøg, leveret 3 assists samt erobret to bolde.
Samlet giver det et MEP-point tal på 15,8 i november – flest af alle.
Det er Divisionsforeningen, der finder månedens spiller på baggrund af de indberetninger, der kommer fra kampene.
Herfra skal der lyde et stort tillykke til Jacob med den fine titel.
Facebook
Twitter
Instagram