Mangler du det helt unikke sted til en fest, et møde eller blot til overnatning, er restauration Kammerslusen absolut en mulighed.
Det fik 110 erhvervsfolk mulighed for at overbevise sig selv om, da Ribe-Esbjerg HH forud for Århus-kampen var på besøg på Kammerslusen inviteret af Jønnes Dinner, der i dag driver stedet.
Lyse og venlige lejligheder er klare på Kammerslusen
Velkomsten foregik på 1. sal med et glas tysk sekt, og her var der mulighed for at se de to lejligheder og seks værelser, som kan lejes enkeltvis eller samlet, alt efter, hvad formålet er, og hvor meget plads, man har brug for. 24 sengeplaser er der i alt, og som Jønne sagde, kan folk leje det og holde en fest her, hvor de eventuelt selv kan lave maden. Men de kan også spise nede i restaurationen.
Lækker mad på grill
Efter at have set de lyse og lækre lejligheder og værelser bevægede selskabet sig ned i salen, hvor Jønne serverede en lækker menu bestående af grillstegt svinesteg og oksemørbrad med tilbehør i form af kartofler og et miks af forskellige rodfrugter samt majs. Hertil en god sovs. Ikke mad, som vor mor lavede den, men som hun troede hun lavede den.
Hertil serverede Scandinavian Wineimport to fornemme vine. En hvid Pepe Nero Bianco fra Puglia, Italien. En dejlig frisk hvidvin, der er en kombination af druerne Verdeca og Chardonnay. den røde vin var en spansk vin fra Rioja lavet på håndhøstede druer fra Tempranillo og Mazuelo vinstokke. Og den tyske sekt var en herlig aperitif, der ikke må bære navnet champagne blot fordi den er dyrket i Tyskland.
Kaj Kristensen takkede i øvrigt administrationen for REHH for det store stykke arbejde, der bliver lavet i det daglige.
Efter den gode middag var der oplæg til aftenens kamp ved de to trænere, Erik Veje Rasmussen og Claus Uhrenholt. Det blev givet på video, da de to trænere ikke kunne nå til Kammerslusen før kampen. du kan se videoen her.
Pecani leverede meget smukke smykker til aftenens tipskonkurrence.
Foto: Mogens B.
Kammerslusen har mulighederne | Nyheder | REHH
10. december 2015
Facebook
Twitter
Instagram