Fredagens tidlige træningskamp mod KIF Kolding København blev en særdeles fin træningskamp set med vores øjne.
For anden gang fik vi en sejr over topholdet fra Kolding/København. I Boxer Herreligaen slog vi KIF med 22-20, og denne gang gik vi også sejrigt ud af opgøret i Kolding.
Ikke alene blev resultatet en sejr på 24-20 til os, men der blev også vist masser af fint spil i både forsvar og angreb, selv om vi var ramt af en del afbud blandt bagspillerne. Det var således Jacob, Troels og Phillip, der måtte tage det helt store slæb som bagspillere, ligesom Vium spillede en rigtig god kamp, fortæller cheftræner Claus Uhrenholt.
- Det var en rigtig god oplevelse. Vi dækker fremragende og konstellationen med Kasper Nielsen og Rasmus Berthelsen ser rigtig interessant ud, ligesom vi havde et par gode målmænd, lyder det fra Claus, der føjer til.
- Nu skal vi lige have fri i weekenden, og så skal vi træne rigtig godt op til kampen mod Nordsjælland.
Flot sejr: KIF blev slået med fire mål | Nyheder | REHH
5. februar 2016
Facebook
Twitter
Instagram