26-årige Lauritz Legér blev op til denne sæson hentet til REHH på en 1-årig kontrakt. Den er nu forlænget.
REHH’s ambitiøse fremtidsprojekt og det stærke træningsmiljø er faktorer, der har haft stor betydning for Lauritz’ beslutning om forlængelse: ”Selv om vi ikke p.t. ligger, som vi ønsker, har jeg stor tro på, at vi i de kommende sæsoner kan bygge flere lag på. Samtidig med det, oplever jeg også, at REHH tilbyder et træningsmiljø, hvor jeg hver dag udvikler mig optimalt.
Derudover tror jeg på, at jeg i de kommende år har en masse at bidrage med i REHH.”
Lauritz Legér har ikke spidskompetencer på særlige områder. Men han kan fungere meget bredt både i angreb og forsvar på positioner, hvor der er behov for noget særligt. Han er et slags ”multiværktøj”, vi kan bruge på mange måder på holdet.
Laurits har lige fra hans tid på U-landsholdet – og via årene i bl.a. GOG – vist et stigende potentiale. Vi ser ham fortsat som en spiller, der udvikler sig fra sæson til sæson. Vi glæder os over, at vi kan beholde ham – så han også bliver en del af kontinuiteten i truppen.
REHH og Lauritz Legér har lagt to år oveni for perioden 2026-28.
Jesper Holm
Sportschef
