Ribe-Esbjerg HH – Skanderborg AGF Håndbold
D. 27. september kl. 14:00
Landsholdets højre fløj, Johan Hansen er sammen med den tidligere REHH’er Andreas Søgaard nogle af forstærkningerne i denne sæson hos SAH. De er kommet stærkt fra start. Bagkæden med Emil Lærke, Frederik Olsson og Kristian Örn hamrer bolde i kassen. Og ligesom i sidste sæson peger vejviseren mod østjysk slutspil.
Cheftræner Marc Uhd kan konstatere, at SAH ligger på ligaens 3. plads efter 3 sejre i træk:
“Det er bare et godt håndboldhold, der har fornyet sig siden sidste sæson – bl.a. med flere markante skytter og et velfungerende kontraspil. De har mange strenge at spille på. Og med den start spiller de med stor selvtillid.
Efter svingende præstationer i de første 4 kampe leder vi selvfølgelig efter den sammenhængskraft, vi viste i sidste hjemmekamp i Dokken mod BSH. Og selv om vi burde have præsteret bedre i Ringsted, så er jeg meget tilfreds med, at vi viser flot moral i det comeback, der gav et point.
Vi vil gerne spille bredt med mange spillere i aktion. Men den tilgang skal også give effekt i praksis. Vi vil gerne være et hold, der lægger godt fra land – men også har kræfterne, når det hele skal afgøres i de sidste minutter.”
Kan REHH forstyrre SAH’s sejrsrute? Lad det komme an på en prøve!
Køb billet til hjemmekampen mod SAH lige her → Billetsalg: REH-SAH
Pssst… Gem din billet i morgen og kom gratis ind til pokalkampen mod BSH på tirsdag d. 30/9 kl. 18:30 i Blue Water Dokken
*Tilbuddet gælder en ståplads
Kampen er dedikeret til tidligere udsendte og deres pårørende. Vi gør det for at anerkende veteranerne og deres nærmeste. Bag hver tidligere udsendt gemmer sig en familie og en historie. Og fælles for de historier er mod, afsavn og et mål om fred. Det kan sporten anerkende – det gør vi, og mange andre, blandt andet i morgen. Læs mere om projektet her → Veteran Match | DIF
Tre unikke Veteran Match spilletrøjer vil blive bortauktioneret i forbindelse med kampen. Auktionen starter kl. 13:30 i morgen, d. 27/9. Du kan byde på en trøje fra Mathias Jørgensen, Morten Jørgensen og Alfred Jönsson. Alle indtægter går til Safe Zones og Family Zones, hvor veteraner og deres pårørende i trygge rammer kan dyrke idræt og tale om livet efter udsendelse.
Find auktionen lige her → Odendo | Veteran Match
Fotograf: Photo-Andersen.dk