Lørdag venter et nyt håndbolddrama i Ribe | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
13. december 2024
Foto: Photo-Andersen.dk | #sammeniribeesbjerg

Ribe-Esbjerg HH – Sønderjyske Herrehåndbold
den 14. december
 kl. 16.00


Sønderjyske møder op i Ribe Fritidscenter med ligaens største profil, Nicolaj Jørgensen, der som målscorer giver alt og alle baghjul. August Wiger er kommet stærkt tilbage efter en skade. Bjørnshauge på stregen suppleres af stærke fløje. De kæmper fortjent med om top-8. Efter mange måneder uden kampe er Simon Birkefeldt retur som klar forstærkning i forsvaret. Simon oplever et ideelt afsæt:

”Præstationen mod KIF gav os en tiltrængt forløsning efter en lang periode med modgang. Vi viste det, vi kan. Det giver selvtillid og tro på tingene. Vi har kæmpet for at finde vinder-kulturen. Den starter jo ét eller andet sted. Vi satser på, at det var onsdag aften i Kolding.

Sønderjyske kommer med samme vildskab som os. De vil slås med os i begge ender af banen. Vi skal forvente et højere kvalitetsniveau end KIF havde med. De har vundet deres kampe med flot håndbold. De har fået spillere ind, der er stærke i duelspillet og kan fastholde lange angreb. Og så har de jo enorm fysik hos stregspillerne.”

Vi satser sammen med Simon Birkefeldt på, at vinderkulturen greb holdet i Kolding.


Vi varmer op til kampen med gratis gløgg til alle ved hovedindgangen fra kl. 15:00

Der meldes udsolgt for siddepladser, men du kan stadig købe ståpladser og hjælpe herrerne
→ Billetsalg REH-SJE
 

Kan du ikke være med i hallen, så kan kampen følges via Tophåndbold Livescore.