Danmark slog de forsvarende mestre fra Egypten i semifinalen. Det blev dog Spanien, der løb med guldet i en finalekamp, der var lige hele vejen igennem til de sidste minutter, hvor de fortjente mestre løb fra danskerne og vandt 28-23.
Det var Spaniens fleksible 3-3 forsvar, der reelt vandt kampen. De danske bagspillere glemte samspillets kunst mod netop dét forsvar - og tromlede afsted med envejsaktioner – stort set hele vejen igennem kampen. Så efter en række flotte kampe var det forståeligt nok en flok skuffede spillere, der måtte erkende, at de bedste på dagen vandt - trods flot dansk målmandspil af Simon Lundorf (Mors-Thy, ham kommer vi til at høre mere om).
Mads Aarhus fyldte 18 år for 10 dage siden. Sikken’ karrierestart! Han scorede 3/4 og kan selvfølgelig være stolt over resultatet. Også et hip med flaget til Ribe Håndboldklub, der både har ”opdraget” Mads og én af bagspillerne, Emil Tonnesen, der i dag er på kontrakt i GOG.
/Lars L
Facebook
Twitter
Instagram