Manglende effektivitet kostede dyrt | Nyheder | REHH

Anette Knudsen
12. oktober 2015
REHH spillede søndag aften en svær udekamp mod BSV, der endte 28-17 til favoritterne.
Claus Uhrenholt evaluerede efterfølgende kampen således: "Jeg synes, vi får startet kampen fint, er ok med og får produceret de chancer, der skal til for at skabe en lige 1. halvleg, men vi må også erkende, vi ikke var skarpe og kyniske nok på de helt store chancer. 3 kontraløb og brændt straffekast inden for de første 15 min, ja så bliver man straffet ubarmhjertigt mod så godt et hold som BSV". Den manglende effektivitet foran mål betød, at REHH måtte gå til pause bagud 14-9.

I 2. halvleg slap ressourcerne langsom op. Det krævede mange kræfter at få dirket BSV forsvaret op, og når vi endelig kom til noget fornuftigt, ja så brændte vi selv de største chancer. Vi går ud af kampen med 5 brændte kontrachancer og 2 staffekast samt et stort antal brændte chancer ind over 6 meter mod en Søren Rasmussen, der stod med en redningsprocent på 50. "Holdet har svære arbejdsbetingelser i øjeblikket med mange skader og nye spillere. Det gør vi har svært ved at finde vores rytme især i angrebsspillet, men jeg synes faktisk det så fornuftigt ud i går - fint flow og tålmodighed end længe set. Vi må op på hesten igen", siger Uhrenholt.

Kampen betød i øvrigt debut til REHH's nye spiller, Hans Christian Lund, der bød fint ind gennem hele kampen.

De positive takter bliver der brug for til den utrolig vigtige hjemmekampe fredag den 16. oktober, hvor Nordsjælland Håndbold kommer på besøg i Invactor Arena. Der er gratis éntre til kampen, så der er rig mulighed for at komme i hallen og bakke op om drengene.

Målscorer: Phillip Holm 5, Morten Vium 4, Jacob Holm, 3, Hans Christian Lund 3, Pelle Schilling 1