De unge hurtigløbere fra TMS Ringsted har i denne sæson endnu engang ført sig frem med imponerende sejre og offensivt spil i mange udgaver. En stor del af æren herfor tilfalder cheftræner Marc Uhd. I kampen i Blue Water Dokken sidder Marc på REHH-bænken over for en modstander, han har præget gennem 2½ år.
Der er masser af mål og kreativitet hos de unge bagspillere Christoffer Dreyer og Oliver Wosniak. De suppleres kompetent af de erfarne Benjamin Hallgren og ”Esbjerg-drengen” Mark Nikolajsen.
REHH’s anfører, Mathias Jørgensen oplever et hold, der kan rigtigt mange ting:
”De kæmper en vis del ud af bukserne. De kommer med masser af selvtillid og har nok præsteret over evne i sæsonen. Vi er oppe mod et hold, der har rigtigt mange strenge at spille på.
Vi skal have forsvaret op at køre som i Grindsted. Vi skal lægge en masse fysik ind og få lukket godt af. Og så savnede vi omstillinger og kontramål i Grindsted. Det skal vi have fundet frem.”
Ribe-Esbjerg HH er lige nu til eksamen i alle kampe. Mod Ringsted bliver forberedelserne i hvert fald ikke hæmmet af manglende kendskab til modstanderen.
Vi har brug for den 8. mand på lægterne! Du kan stadig nå at købe billet til kampen lige her → Billetsalg: REH vs. TMS
Kan du ikke komme i hallen, så kan du følge med direkte via Tophåndbold Livescore
Fotograf: Photo-Andersen.dk