KIF Kolding – Ribe-Esbjerg HH
22-37 (13-19)
REHH’s anfører udstrålede i Kolding en smittende selvsikkerhed og leverede varen på øverste hylde med 11/12. Med en velspillende Ágúst Björgvinsson i målet - foran et gennem 60 min. køligt, fightende forsvar - stod der REHH på kampen fra start til slut.
Alfred Jönsson tog igen et stort ansvar i angrebet og leverede flotte scoringer. Alfred oplevede en kampstart præget af tro på aftalerne og vundne dueller:
”Vi får stresset deres angrebsspil med et offensivt, fleksibelt 6-0 forsvar. Vi får gode redninger fra Ágúst, udnytter kontraerne og får i dag fløjspillet i gang på højt niveau. Og så bliver det svært for KIF at dække os op, fordi vi scorer i hele banens bredde.
I pausen har vi fokus på, at vi skal fortsætte med at løbe med dem - for det er vi gode til. Vi prøver nogle nye angrebssystemer af i dag, der fungerer. Vi kører 60 minutter med ro og is i maven. Vi oplever jo alle en forløsning i anden halvleg. Det hele går vores vej. Det var lige det løft, vi har brug for.”
At REHH endnu ikke har udnyttet skudpotentialet hos Jonathan Würtz, fik vi igen set, da han scorede på frikast med 6 KIF’er foran sig. Morten Jørgensen måtte udgå efter en for hård tackling. Sune Iversen tog over med 4/4. Søgaard var eminent med 6/6. Birkefeldt var en bevægelig ståldør i forsvaret i det meste af anden halvleg. Han fik – til de medrejsende REHH-fans store jubel – scoret sæsonens første mål efter den lange skadespause.
Det var en sejr man først og sidst havde lyst til at dedikere til Jesper Holm. Holdet var sat perfekt op.
Målscorer:
Mathias Jørgensen, 11
Andreas Søgaard, 6
Alfred Jönsson, 5
Sune Iversen, 4
Nicolaj Spanggaard, 4
Elvar Ásgeirsson, 2
Jonathan Würtz, 2
Karl Wallinius, 2
Simon Birkefeldt, 1
Målvogtere:
Niklas Kraft, 1/3 (33,33%)
Ágúst Elí Björgvinsson, 11/31 (35,48%)
Næste og sidste hjemmekamp i 2024 er d. 14/12 - Lad os stå #sammeniribeesbjerg!
Sønderjyske Herrehåndbold er næste modstander, når de gæster Ribe Fritidscenter nu på lørdag. Kampen fløjtes i gang kl. 16:00 og vi får hjælp udefra af både Julemanden og Sydjysk Sparekasse's maskot, Sparkie!
Kom og vær med til at skabe et brag af en kamp og lad os lukke vores hjemmebane for i år med en sejr!
KØB BILLET HER
Facebook
Twitter
Instagram