I et opgør, hvor afslutningen blev væsentligt mere spændende end ventet, sejrede HC Midtjylland med 33-31 i den første turneringskamp efter at have været foran med 16-14 ved pausen.
Vores hold var på intet tidspunkt foran, og da der manglede en halv snes minutter, var midtjyderne foran med seks mål. En fantastisk slutspurt bragte vores hold ind i kampen igen, og flere gange i kampens sidste minutter, var vi kun bagud med et enkelt mål. Men det slog ikke til. Midtjyderne var i den fase af spillet for kloge og forstod at trække tempoet ud af spillet, så de kunne køre sejren hjem.
Jacob Holm og Rasmus Boysen forsøger at bryde igennem. (Foto: Elkjaerfoto.dk)
Det var ikke fordi Midtjylland mødte med noget overraskende. De spillede meget traditionelt, men vores spillere var ikke i stand til at lukke af for dem.
I angrebet blev der brændt alt for meget, og forsvaret formåede ikke at holde modstanderne på afstand. Midtjyderne spillede med nogle meget lange angreb, og der var ingen af vores forsvarere, der gik frem og taklede igennem, så midtjydernes rytme blev brudt.
Et ærgerligt nederlag, når man tænker på den gode halvleg, vores spillere leverede i pokalkampen mod Århus. Havde holdet fundet det spil frem, var det blevet til to point denne aften. Men sådan skulle det ikke være.
(
Nyberg scorede to gange. (Foto: Elkjaerfoto.dk)
Jacob Holm mente efter kampen, at det var lidt ærgerligt, at HC Midtjylland vandt.
- Vi var meget tæt på. Vi havde god tur i den de sidste ti minutter, men vi mangler de sidste aktioner og de sidste redninger for at få sejren.
- I smider det tidligt?
- Det er rigtigt. Vi har et dårligt forsvar, der giver midtjyderne mange mål, og et ukoncentreret angreb. Det tager vi med ind i anden halvleg. Midtjyderne kom ikke med noget ukendt, og vi havde talt om, at vi blot skulle hænge på i starten, for så ville de falde tilbage. Men de får skabt et for stort hul, og det får vi ikke lukket.
Hans-Chr. Lund: - Hvad jeg siger til det: Pis!
- Lidt for mange mål til dem og med lidt færre fejl hos os, så havde vi vundet. Vi mangler nok lidt pararthed eller tænding, og det går rigtig stærkt. Der bliver scoret 16 mål på ti minutter.
- Men der er mange små ting i kampen, som vi kan hente og bruge fremover, lyder det fra HC.
Pelle Schilling blev man of the match og fik t gavekort fra Esbjerg City. (Foto: Elkjaerfoto.dk)
Kampen i tal
Målscorere: REHH: Lukas Karlsson 6, Jacob Holm 6, Pelle Schilling 5, Rasmus Nielsen 5, Hans-Christian Lund 3, Aku Kreutzmann 2, Rasmus Boysen 2, og Morten Nyberg 2.
Midtjylland: Jørgen Rasmussen 8, Esben Lie Hansen 8, Eivind Tangen 5, Jacob Østergaard 4, Rasmus Carlsen 3, Morten Slundt 2, Kasper Gudnitz 2 og Kristian Gjesing 1.
Udvisninger: REHH 3, Midtjylland 4.
Dommere: Jakob Falkenberg Hansen og Kasper Kolstrup Møller.
Tilskuere: 530
mere om kampen senere
Midtjyderne var de bedste | Nyheder | REHH
14. september 2016
Facebook
Twitter
Instagram