Puha…. Vejret skulle trækkes en ekstra gang, da beskeden tikkede ind - vi havde netop meldt udsolgt til KIF-kampen, da Ribe Fritidscenter måtte meddele, at de nødvendige godkendelser til tv-kampen ikke var kommet på plads.
Der skulle nu arbejdes hurtigt og kreativt. Et puslespil skulle lægges af nogle brikker, som ret beset skulle laves fra bunden.
Men midt i kaosset blomstrede fællesskabet. Sammenholdet. Forståelsen og tålmodigheden var større end forventet. Samarbejdspartnere og -klubber arbejdede i et spor ved siden af os, så alt kunne klappe og i sidste ende lykkes.
Én af disse samarbejdsklubber var Ribe HK, der havde planlagt et særligt arrangement i Ribe Fritidscenter inden kampen. De besluttede hurtigt at arrangementet skulle flyttes med kampen og de tog straks arbejdshandskerne på, så vores spillere stadig kunne nyde godt af den blå mur!
80 unge håndboldglade mennesker tog den bestilte bus fra Ribe til Esbjerg. Humøret var højt blandt de unge, der ved ankomst blev malet i ansigterne, og som efterfølgende kunne nyde en sandwich og lækker kage fra Tarp Bageri - humøret smittede i den grad af på både ligaspillerne og klubben. Dén opbakning som blev udvist, den kan altså noget helt særligt!
Det blev ikke en aften, hvor der håndboldmæssigt blev sat point på kontoen - men fællesskabet sejrede denne aften og point på dén konto er også rigtig meget værd for os i REHH.
Fra os til alle jer derude: TAK!
Fotos leveret af: Johnny Tauman, Ryk Ind Ribe
Facebook
Twitter
Instagram