Netværket mødtes | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
26. september 2014
Både privat, i erhvervslivet og indenfor sportsverdenen er netværk af største betydning, og derfor har vi i Ribe-Esbjerg HH også oprettet netværk for sponsorer og andre samarbejdspartnere. Formålet er at skabe forbindelse dels mellem sponsorer og samarbejdspartnere indbyrdes, og dels mellem de pågældende og klubben som sådan.


Gennem netværksmøderne kan der opnås en kontakt, der kan udmønte sig i direkte forretninger.

Der har netop været holdt et sådant netværksmøde hos Toyota Louis Lund i Ribe, hvor man var så venlige at invitere på morgenmad.

18 mennesker repræsenterende firmaer i Ribe og Esbjerg deltog i mødet, hvor der var en god stemning.  Netværksmøderne holdes fast hver 14. dag.