Ribe-Esbjerg HH – KIF Kolding
28-26 (13-16)
REHH var foran 5-2. Mathias Jørgensen fik et langt udkast fra Ágúst - og smed den uden for banen. Når anføreren kan, så kan vi andre også. Herefter fulgte 20 kamikaze-minutter med tekniske fejl og dårlige skud, hvor man spillede sig selv op. Simon Birkefeldt blev fortjent kåret til dagens spiller. Han forklarede hvorfor:
”KIF spiller så utroligt langsomt, så vi kommer for meget ned på hælene i forsvarspillet – kommer ud af rytme – har svært ved at holde koncentrationen. Så tager utålmodigheden over, når vi endelig får bolden i et angreb. Det giver 20 dårlige minutter i første halvleg, hvor vi vil alt for meget på alt for kort tid. Vi glemmer at slå bolden i jorden og får kørt aftalerne ind. Alle vil selv. Det bliver ikke kønt.
Det får vi talt om i pausen. I anden halvleg er vi ekstremt fokuserede og hurtige i forsvaret og får besværliggjort deres skudmuligheder og indspil. Vi holder dem nede på 10 mål. Og så er basis lagt for, at angrebet kan køre den hjem. Alle de fejl i angrebsspillet, som vi laver i første halvleg – dem overtager KIF i anden halvleg. Det er i høj grad vores fortjeneste. Og nu er vi inde i kampen”!
Ágúst Björgvinsson i målet tager de vigtige bolde, da det spidser til. Andreas Søgaard tager 57 fightende og velspillende minutter i forsvar og angreb. Emil Grønbech fortjente mere end de 4 minutter, han fik i 1. halvleg - og var en afgørende skytte i anden halvleg. Og det var igen med en boldklog Haubro i forsvar og angreb, at REHH- ligesom mod Aalborg - fik vendt det hele om til sidst. Flot anden halvleg af alle mand!
Så er der ellers inviteret til FEST I BLUE WATER DOKKEN den 3. maj, når Slutspilspuljens førerhold Skjern Håndbold kommer på besøg i endnu en – formentlig – vind eller forsvind-kamp. Med magien i Blue Water Dokken kan alt ske!
/Lars L
Målscorer:
Emil Grønbech, 5
Elvar Ásgeirsson, 5
Simon Birkefeldt, 4
Andreas Søgaard, 3
Jonas Larholm, 2
Magnus Haubro, 2
Mathias Jørgensen, 2
William Aar, 2
Sune Iversen, 2
Marcus Mørk, 1
Målvogter:
Ágúst Elí Björgvinsson, 11/35 (31,43%)
Man Of The Match:
Simon Birkefeldt
Man Of The Match er sponsoreret af Butcher
Simon er sponsoreret af NemByg A/S
Match Partner
Bold Partner
Foto: Photo-Andersen.dk
Facebook
Twitter
Instagram