Matias Helt Jepsen går forrest og sender en klar opfordring til klubbens fans om at gå med spillerne i den vigtige kamp uden for banen: - Som lokale, kendte spillere har vi en forpligtelse til at støtte op om mænds sundhed, siger han og fortsætter: - Og vi håber, at så mange som muligt vil melde sig ind på vores team Ribe Esbjerg HH og støtte os. Enten ved at lade overskægget gro med os eller donere penge til de smukke skovsnegle, der snart er at skue på vores overlæber.
Håndbold Spiller Foreningen har indgået en aftale med organisationen Movember og foreningen har stået for at engagere de mange håndboldspillere i Movemberkampagnen.
- Vi er en fagforening for professionelle håndboldspillere og arbejder dagligt med sundhedsproblemer. Derfor giver det god mening for os, at bakke op omkring en kampagne som Movember, der har en meget i øjenfaldende måde at sætte fokus på området på. De forrige år så vi, at kampagnens humoristiske stil passede rigtig godt til spillerne og vi glæder os til at se en masse overskæg rundt om i det danske håndboldhaller i år, lyder det fra direktør for Håndbold Spiller Foreningen, Michael Sahl Hansen.
På movember.com kan du se mere om kampagnen, oprette din profil eller i løbet af november donere et beløb til en af de mange spillere ved at tilmelde dig deres hold her http://dk.movember.com/team/1598953
Spillere fra følgende klubber ud over REHH stiller også behårede op på banen den næste måned:
SønderjyskE, Ajax København, Nordsjælland Håndbold, Århus håndbold, Lemvig Håndbold, Mors Thy Håndbold, Team Tvis Holstebro, Bjerringbro – Silkeborg, MH Midtjylland, Skive FH, KIF Kolding København, HØJ Håndbold, Skjern Håndbold, HIK Håndbold, GOG Håndbold, Team Sydhavsøerne, Aalborg håndbold, TMS Ringsted, TM Tønder, Skanderborg Håndbold.
Om Movember:
-
Movember er en sammentrækning af ordet Mo (australsk slang for overskæg) og november.
-
Hvert år i november anlægger ca. 1 million mænd fra hele verden overskæg for at skabe opmærksomhed om mænds sundhed og indsamle midler til forskning i prostata- og testikelkræft.
-
I perioden op til den 1. november tilmelder mændene (Mo Bros) sig på movember.com med glatbarberet ansigt, og i løbet af måneden anlægges et elegant overskæg. Ved at bede venner og familie om donationer til ens overskæg samles der måneden igennem penge ind. Sidste år samlede Movember over 2,5 millioner kroner ind i Danmark.
-
De første Movemberoverskæg voksede i Australien i 2003, og siden da har kendskabet til Movember og budskaberne om mænds sundhed spredt sig til hele verden.
-
De midler, der rejses i Danmark, bruges til danske forskningsprojekter inden for prostata- og testikelkræft. Movember har nedsat en særlig dansk komite, der ledes af M.D. Andreas Røder fra Københavns Universitetshospital, til at rådgive om, hvordan midlerne fordeles.
Om prostatakræft
-
Danmark har den næsthøjeste dødelighed i Europa, når det gælder prostatakræft 4.200 mænd diagnosticeres med prostatakræft hvert år – det svarer til 12 om dagen.
-
I gennemsnit dør 1 mand hver 8. time af prostatakræft i Danmark.
-
24.000 mænd lever med prostatakræft i Danmark.
-
1 ud af 5 mænd med prostatakræft dør.
Om testikelkræft
-
Testikelkræft rammer hyppigst unge mænd mellem 23-35 år.
-
Omkring 280 nye tilfælde diagnosticeres hvert år i Danmark.
-
Danmark er blandt de lande i verden med den hyppigste forekomst af testikelkræft – antallet er steget i løbet af de sidste 50 år.
-
95% af mænd med testikelkræft er i live efter fem år.
Følg spillerne mens de gror sig vej til mere åbenhed blandt mænd, når det gælder helbredsproblemer. Og meld dig til deres team, så I kan kæmpe sammen uden for banen her http://dk.movember.com/team/1598953
Facebook
Twitter
Instagram