Pressemeddelelse: Generalforsamling i Ribe-Esbjerg HH | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
15. november 2024
Arkivfotos leveret af Photo-Andersen.dk

På generalforsamlingen i Ribe-Esbjerg HH blev regnskabet (1.7.2023-30.6.2024) godkendt med et driftsoverskud på 34.000 kr.

Følgende bestyrelsesmedlemmer udtræder af bestyrelsen: Kenneth Lauridsen, Carsten Kryth og Jesper Holm Nielsen. Nyvalgte blev Michael Nørgaard og Claus V. Madsen.

Bestyrelsen består herefter af Rasmus Lynddahl, Holger Refslund, Claus V. Madsen, Michael Nørgaard og Carsten Ugelvig.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Rasmus Lynddahl som ny formand.

Holger Refslund har efter 9 år som bestyrelsesformand ønsket at træde et skridt ned:

”Det har været en fantastisk rejse med REHH. Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde i bestyrelsen – med Rasmus Lynddahl for bordenden.”

Rasmus Lynddahl, der tidligere i år er trådt ind som én af hovedsponsorerne i Ribe-Esbjerg HH, ser frem til spændende udviklingsår i REHH:

”Ambitionerne for den nye bestyrelse bør være at udvikle Ribe-Esbjerg HH til en top-5-klub, hvor vi kigger ind i Europa. Men vi skal gøre det langsigtet og på en bæredygtig måde. Hér spiller talentarbejdet i den grad ind.

Vi skal i REHH endvidere have skabt et bredere økonomisk fundament. Det Faglige Hus har båret for meget for længe. Vi skal skabe et produkt, der er strategisk og transparent. Det glæder jeg mig til at få omsat til en god proces med holdbare delmål.”


Claus V. Madsen
Direktør


 Arkivfotos: Holger Refslund og Rasmus Lynddahl ses her med hhv. Niklas Kraft og Simon Birkefeldt efter kamp