Ribe-Esbjerg HH er stærke på stregen! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
1. august 2023
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Vores øjne følger automatisk bagspillerne, når vi er i angreb. Men prøv af og til at fokusere 100% på det, der foregår på stregen. I spillet mellem forsvar og stregspiller. Nyd de store, stærke stregspilleres smidighed, kræfter, infight, forudseenhed, aftalte samspil i kombinationerne – gribeevne – og i samme bevægelse vende om og orientere sig mod målmand og skuddet, der altid forventes at gå ind.

For to sæsoner siden scorede Andreas Søgaard for Skive fH 7/7 mod REHH. I sidste sæson scorede Axel Franzén 6/6 for Mors-Thy i kampen mod REHH.

Andreas rykkede til REHH før sidste sæson – og scorede 105 mål (næstflest i ligaen) med en høj scoringsprocent. Nu er han makker med Axel. Og de suppleres af talentfulde Sander Juel, der er kommet fra egne rækker (SGI).

Glæd dig! REHH er også i den kommende sæson stærkt besat på stregpositionen.


/Lars L


     De 3 stærke stregspillere ses her til deres første træning i Guldagerhallen d. 17. juli.
     Fra venstre: Andreas Søgaard, Axel Franzén og Sander Juel