Advokat (H) Holger Refslund, Esbjerg, har afløst lars Lundgaard i formandsstolen, mens teknisk direktør Allan Østergaard, Viking, fortsætter som næstformand.
Holger Refslund har i en længere periode været medlem af bestyrelsen for Ribe-Esbjerg HH, og han beklæder desuden en lang række andre bestyrelsesposter primært i Esbjerg. Han er medindehaver af advokatfirmaet Dahl i Esbjerg.
Holger Refslund
- Der er nok nogen, der har undret sig over, at det har taget så lang tid at udpege en ny formand efter Lars Lundgaard. Men vi har hidtil haft en formand, der har brugt rigtig meget tid på formandsposten, og det er der ingen af os i bestyrelsen, der har mulighed for, siger Holger Refslund, der fortsætter:
- Vi har i bestyrelsen givet hinanden håndslag på, at vi skal uddelegere opgaverne, så alle bidrager ligeligt til det arbejde, der skal udføres.
- Vi er trukket i arbejdstøjet. Vi er allerede i fuld gang med en række tiltag og er i gang med at analysere arbejdsområderne i administrationen med henblik på en rationalisering. Administrationen har været spændt hårdt for med papirarbejde. Det her har ikke noget med ansættelser er gøre, men nogle opgaver har været udliciteret, og vi undersøger, hvad vi kan gøre på det område.
- På spillerområdet sker der ikke noget nyt, siger Holger Refslund.
Facebook
Twitter
Instagram