background

Ribe-Esbjerg HH slog ligaens nr. 2 i en fed kulisse

Ribe-Esbjerg HH – Mors Thy 32-31 (13-12)

 

Som så ofte før kom REHH dårligt fra start. 3 mål på de første 10 angreb. Karl Wallinius fik sat gang i scoringen med flotte mål og Andreas Haagen i målet holdt REHH inde i kampen. Realiteten var dog et klart bedre Mors-Thy mandskab det første kvarter. REHH var bagud med 7-11, da Elvar Asgeirsson kom på banen.

 

I resten af kampen var Elvar en bærende REHH-spiller. Han gik foran i det, der efter et drama i Ribe Fritidscenter, endte med sejr og to point. Elvar scorede selv 6 mål, leverede 6 assist og hentede et straffekast. Samtidig var han en kæmpe i forsvaret. Det var fuldt fortjent, at Elvar blev kåret som kampens spiller.

 

Elvar oplevede, at forsvarspillet med en velspillende Haagen i mål kom godt fra start: ”I angrebet får vi derimod startet præcis, som vi ikke ønskede. Med mange fejl. Men så finder vi rytmen og et godt kontraspil. Vi kæmper os ind i kampen til en smal halvlegsføring.

 

I anden halvleg kommer vi flot fra start og holder en føring hele vejen igennem. Vi er i en periode oppe med 4-5 mål. Det bliver lidt for spændende til sidst, da vi brænder nogle 100 % chancer. Heldigvis kan de ikke hente vores forspring.

 

Vi kæmper som et hold. Vi knokler og spiler godt mod ét af ligaens stærkeste mandskaber. Vi arbejder stenhårdt i forsvaret og få tvunget dem til at lave fejl og får den vej nogle nemme kontramål. Vi spiller i en fed kulisse, hvor vi mærker, at vi bliver båret. Vi har trængt til, at en tæt kamp gik vores vej.”

 

Der var også stærke præstationer af blandt andet Morten Jørgensen, Karl Wallinius og Teis Horn. Godt at se nogle afgørende mål af Alfred Jønsson og Christian Termansen, da det brændte mest på til sidst. 995 tilskuere i Ribe Fritidscenter skabte en fantastisk medlevende kulisse.

 

Næste kamp er i Silkeborg mod BSH tirsdag den 9. december kl. 18.30. Kampen spilles i JYSK Arena.

 

Målscorerne:

Elvar Asgeirsson: 6

Morten Jørgensen: 6

Karl Wallinius: 6

Lauritz Legér: 3

Kasper Sjursen: 3

Teis Horn: 3

Nikolaj Spanggaard: 2

Alfred Jönsson: 2

Mads Aarhus : 1

Christian Termansen: 1

 

Målmænd:

Andreas Haagen 28,5 %

 

Kampens MatchPartner:

 

Foto: Photo-Andersen.dk