background

Ribe-Esbjerg HH & Toyota Louis Lund – Spinning Grand Prix

647.800 kroner indsamlet til klubben

I forbindelse med hjemmekampen mod Skjern Håndbold torsdag d. 19. februar blev endnu en succesfuld udgave af Spinning Grand Prix afholdt – denne gang i tæt samarbejde med Toyota Louis Lund.

Arrangementet samlede erhvervspartnere, sponsorer og netværk til en energifyldt spinningevent, hvor der blev trampet igennem for et fælles mål: at støtte klubben – både på og uden for banen.

Resultatet taler sit tydelige sprog.

647.800 kroner blev samlet ind til klubben.

Det er et imponerende beløb, som vidner om et stærkt lokalt engagement og et unikt fællesskab mellem erhvervsliv og elitehåndbold. Spinning Grand Prix er blevet et markant samlingspunkt, hvor motion, netværk og opbakning til Ribe-Esbjerg HH smelter sammen i én stærk oplevelse.

En stor tak skal lyde til alle deltagere, bidragydere og frivillige – og ikke mindst til Toyota Louis Lund for det stærke samarbejde.