Ribe-Esbjerg HH vandt ikke medaljer, men RESPEKT! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
2. juni 2024
#SAMMENIRIBEESBJERG

Skjern Håndbold – Ribe-Esbjerg HH
39-31 (19-15)


Med fem stærke kolleger på skadelisten skal fokus være på de spillere, der har trukket bronzekampen ud over 3 kampe. Kæmperoser til bagkæden med Dahlin, Grønbech, Mørk og Larholm, der dårligt kunne gå til sidst. Sammen med resten af holdet: Der er kun grund til at sende roser. Det blev ikke til medaljer – men i 12 TV-kampe i Slutspillet og Finalespillet har REHH vist sig frem for håndbolddanmark på imponerende vis.

Fg. cheftræner Jesper Holm oplevede en indsats, der ikke var til at sætte en finger på – trods et klart nederlag til at bredt og stærkt Skjern-mandskab:

Med en smal trup har vi længe kæmpet rigtigt godt. Da vi så også mistede 2 mand før de sidste 3 kampe, har det været svært for os at holde en hel kamp med de få ressourcer. I hele slutspillet, og særligt i semifinalerne, har vi spillet noget rigtigt flot håndbold og har leveret på et niveau, som jeg faktisk ikke troede, at vi havde.

Jeg har stor respekt for spillerne, der igen i dag knokler 60 min. De gør det helhjertet og jeg har ikke en finger at sætte på indsatsen. Vi blev sendt ud med manglende ressourcer, sådan er det!”

Spillerne tager nu på velfortjent ferie nogle dage sydpå. Betalt af deres egen bødekasse. Sikke en slutsæson, de har leveret! RESPEKT!


/Lars L


Målscorer:
Jonas Larholm, 6
Marcus Dahlin, 6
Andreas Søgaard, 4
Marcus Mørk, 4
Emil Grønbech, 4
Sune Iversen, 3
Jakob Frederiksen, 2
Axel Franzén, 1
Ágúst Björgvinsson, 1

Målvogtere:
Niklas Kraft, 5/30 (16,67%)
Ágúst Björgvinsson, 2/12 (16,67%)


Det var for nogen den sidste kamp med REHH-logoet på trøjen. Der skal endnu engang lyde et stort tak for tiden i klubben til disse spillere - vi ønsker dem al mulig held og lykke fremadrettet.

Truppen holder fri, kontoret gearer en smule ned - det kendetegner at sæsonen er slut. En imponerende sæson. Lad dette være startskuddet til sæson 24-25.